Pomeranians elsker deres mennesker. Faktisk så meget, at mange af dem har svært ved at være alene – selv i korte perioder. Separationsangst er et udbredt problem hos små selskabshunde, og især Pomeranians er kendt for deres tætte tilknytning og behov for nærvær. Men det er muligt at forebygge – og i mange tilfælde afhjælpe – problemet med tålmodighed, træning og tryghed.
Hvad er separationsangst?
Separationsangst er en overreaktion på adskillelse fra ejeren. Hunden bliver stresset, ængstelig eller panisk, når den efterlades alene. Det kan komme til udtryk som:
Gøen, piven eller hylen
Ødelæggelse af ting (døre, puder, møbler)
Urenlighed, selvom hunden ellers er renlig
Rastløshed, savlen, slikken, selvskade
Skyggeadfærd (følger dig overalt) og uro før du går
Problemet skyldes ikke “trods” – det er ægte angst, og det skal tages alvorligt.
Hvorfor Pomeranians er særligt udsatte
Racen er kendt for:
Stærk tilknytning til én person
Høj intelligens og følsomhed
Behov for socialt samvær og stimulering
Lav tolerance for ensomhed fra naturens side
Hvis man ikke træner alene-hjemme-tid fra starten, kan Pommer udvikle stærk afhængighed, som bliver svær at bryde senere.
Forebyggelse – det starter i hvalpealderen
Jo tidligere du begynder at træne alene-tid, jo bedre:
Lær hvalpen at være alene i et rum – start med få sekunder
Brug rolig afsked – ikke for meget snak eller drama
Gør hjemkomsten neutral – undgå at “belønne” gensynet med stor begejstring
Brug aktivering før du går – træt hund = rolig hund
Lav trygge ritualer: Et bestemt tæppe, et stykke legetøj og lidt rolig musik kan være gode signaler på, at “det her er ikke farligt”.
Hvad du kan gøre, hvis problemet allerede er der
Separationsangst kan være indgroet, men det kan trænes:
Start helt forfra med kort fravær – 10 sekunder ad gangen
Brug kamera, så du kan se, hvornår hunden reagerer
Brug aktiveringslegetøj (f.eks. fyldt Kong) som distraktion
Overvej adfærdsrådgiver, hvis problemet er alvorligt
I ekstreme tilfælde kan dyrlægen anbefale beroligende tilskud eller medicin
OBS: Straf aldrig hunden for adfærden – det forværrer problemet.
Praktiske tip til hverdag
Gå fra og til huset uden grund, så det ikke bliver “lad mig alene = fare”
Undgå at hunden får adgang til hele huset – giv den et trygt, afgrænset område
Lad radio eller tv køre i baggrunden
Sørg for fysisk og mental træthed før du går
Et liv i balance
Det er ikke realistisk, at din Pomeranian aldrig skal være alene. Men det er realistisk at lære den, at ensomhed ikke er farligt – det er bare en pause, indtil du kommer igen.
Tilføj kommentar