Kære redaktion
I mange år har stambog været betragtet som selve fundamentet for ansvarligt hundeopdræt. For mange købere er en stambog nærmest blevet synonym med kvalitet, sundhed og seriøsitet. Men er det virkelig tilfældet? Og vigtigere endnu: Er det nok?
Jeg vil gerne rejse spørgsmålet om HBB – Health Before Beauty – og hvorfor dette princip i praksis bør have langt større vægt end stambog alene.
—
Svar:
HBB er ikke en organisation, en klub eller et stykke papir. Det er et etisk princip. En grundholdning, hvor hundens fysiske og mentale sundhed altid sættes før udseende, racestandarder, udstillingstitler og modeprægede idealer. Det handler om at avle hunde, der kan fungere som hunde – ikke som udstillingsobjekter.
En stambog dokumenterer afstamning. Den viser, hvilke hunde der står i et stamtræ. Men den dokumenterer ikke, hvordan disse hunde har haft det. Den fortæller ikke, om generationer af hunde har levet med kroniske smerter, vejrtrækningsproblemer, neurologiske lidelser, hudproblemer, bevægelsesbesvær eller stressrelateret adfærd. Den siger heller ikke noget om graden af indavl, genetisk variation eller skjulte arvelige sygdomme, medmindre man aktivt opsøger og analyserer disse data.
Problemet opstår, når stambogen bliver et mål i sig selv – frem for et redskab. Når racestandarder og udstillingsbedømmelser belønner ekstreme træk, som reelt forringer hundens livskvalitet. Når sundhed nedprioriteres, hvis den står i vejen for “det rigtige look”.
HBB går den modsatte vej. Her starter man ikke med spørgsmålet: Opfylder denne hund standarden?
Man starter med: Er denne hund sund – fysisk, mentalt og funktionelt?
Et HBB-baseret opdræt ser på helheden:
- Kan hunden bevæge sig frit og naturligt uden smerte?
- Kan den trække vejret normalt – også under aktivitet?
- Har den et stabilt nervesystem og et temperament, der fungerer i en almindelig familie?
- Er den genetiske variation tilstrækkelig til at mindske risikoen for arvelige sygdomme?
- Er avlsvalget lavet med langsigtet ansvar – ikke kortsigtet prestige?
HBB betyder også, at man som opdrætter tør tage svære valg. At man fravælger ellers “smukke” eller populære hunde i avl, hvis sundheden ikke er i orden. At man prioriterer dokumenterede sundhedstests, åbenhed om problemer og ærlig rådgivning til købere – også når det ikke er det mest salgbare.
Dette står i kontrast til en praksis, hvor stambog, titler og udstillinger i sig selv bliver kvalitetsstempler. For sandheden er, at en hund kan være stambogsført, prisbelønnet og alligevel lide. Og omvendt: En hund uden “det rigtige papir” kan være sund, velfungerende og leve et langt, godt liv.
HBB er ikke et angreb på stambog eller historik. Det er et opgør med tanken om, at papir automatisk er vigtigere end livskvalitet. Det er en påmindelse om, at opdræt i sidste ende handler om ansvar – ikke anerkendelse.
Hvis vi virkelig ønsker at tage hundevelfærd alvorligt, må vi turde stille de svære spørgsmål. Ikke kun til systemerne – men også til os selv som opdrættere, købere og hundeejere.
For når alt kommer til alt, er det ikke stamtavlen, der lever med konsekvenserne af vores valg.
Det er hunden.
Link: https://healthbeforebeauty.org/
