På overfladen kan hundeverdenen se imponerende ud.
Flotte hunde, championtitler, rosetter, pokaler, udstillinger og stambøger fyldt med kendte navne.
Men der findes også en anden side af hundeverdenen.
En side, som ikke altid bliver vist frem.
Det er denne side, Facebook-profilen Bak Rosettene har valgt at beskæftige sig med.
Hvad er Bak Rosettene?
Bak Rosettene beskriver sig selv som et kritisk blik på hundeklubverdenen fra et almindeligt medlems perspektiv og med udgangspunkt i personlige erfaringer fra en racehundklub.
Profilens opslag handler blandt andet om:
- åbenhed i hundeklubber
- medlemsdemokrati
- magt og magtstrukturer
- habilitet
- økonomi
- valgkomitéer
- klubkultur
- behandling af kritiske medlemmer
- brugen af sociale medier
- avl og klubbens ansvar for racens udvikling
- forholdet mellem medlemmer og de valgte bestyrelser.
Det er altså ikke først og fremmest en profil, der diskuterer, hvem der har vundet den seneste udstilling.
Det handler om det system, der findes omkring hundene.
Hvordan fungerer klubberne?
Hvordan træffes beslutningerne?
Hvem har indflydelse?
Hvordan håndteres kritik?
Hvordan sikres medlemsdemokratiet?
Og hvordan sikres det, at personlige relationer og interesser ikke får større betydning end klubbens og racens interesser?
Det er nogle af de spørgsmål, Bak Rosettene stiller.
Når en hundeklub skal tåle indsyn
Et af profilens gennemgående budskaber er, at en veldrevet hundeklub skal kunne tåle indsyn.
En seriøs klub bør kunne forklare sine beslutninger.
Medlemmer bør kunne stille spørgsmål.
Økonomien bør kunne gennemskues.
Habilitet bør tages alvorligt.
Og kritiske medlemmer bør kunne fremføre deres synspunkter uden at blive gjort til problemet.
Det er et grundlæggende demokratisk princip.
Et bestyrelsesverv er ikke ejerskab over klubben.
De mennesker, der sidder i bestyrelsen, er valgt til at varetage medlemmernes interesser.
Det er netop denne forskel mellem at have et verv og at have ejerskab over en organisation, som Bak Rosettene flere steder sætter fokus på.
Når magt bliver vigtigere end medlemskab
Profilen beskriver også, hvordan magt kan opbygges over mange år.
Det kan eksempelvis ske gennem stærke personlige netværk, kontrol over information, valgkomitéer og de personer, der får centrale verv.
Ifølge Bak Rosettene kan sådan en struktur gøre det vanskeligt for nye personer at komme til og for kritiske medlemmer at få reel indflydelse.
Det er en problemstilling, som ikke kun findes i hundeklubber.
Den kan findes i mange typer medlemsorganisationer.
Men i en hundeklub bliver den ekstra interessant, fordi beslutningerne ikke kun handler om organisationen.
De kan også handle om avl og en hel races fremtid.
Men her begynder nogle andre spørgsmål
Det følgende er ikke nødvendigvis spørgsmål, som Bak Rosettene selv har rejst.
Det er spørgsmål, som naturligt kan opstå, når man først begynder at kigge bag facaden på hundeverdenen.
For hvis vi accepterer, at det er vigtigt at undersøge, hvordan hundeklubber fungerer, bør vi måske også undersøge de resultater og den avl, som klubberne er med til at forvalte.
Og her kommer stambogen ind i billedet.
Hvad fortæller en stambog egentlig?
En officiel stambog er et vigtigt dokument.
Den dokumenterer hundens registrerede afstamning.
Men spørgsmålet er:
Hvor meget fortæller den om hundens reelle genetiske situation?
Det er ikke nødvendigvis det samme.
En stambog kan være korrekt udstedt og korrekt registreret, samtidig med at den ikke nødvendigvis viser alle relevante genetiske relationer, hvis man kun ser på et begrænset antal generationer.
Det betyder, at der kan være forskel på:
den indavl, som kan beregnes ud fra den viste stamtavle
og
den indavl, som kan beregnes, hvis man går længere tilbage og inddrager flere kendte generationer.
Det er et spørgsmål, der fortjener langt mere opmærksomhed.
Et konkret eksempel
Der findes et konkret eksempel i Danmark, som rejser netop dette spørgsmål.
En hund med en officiel FCI-stambog udstedt gennem DKK kan på baggrund af de registrerede generationer stå med en indavlskoefficient på 0,0 %.
Men hvis hundens slægt følges længere tilbage og oplysningerne sammenholdes med andre registre, viser en udvidet beregning omkring 12,5 % indavl for hunden.
Forældrene kan i samme beregning ligge omkring 25 %.
Det interessante er, at de relevante forfædre ikke nødvendigvis er ukendte.
De kan allerede være registreret i FCI-systemet.
Og dermed opstår et spørgsmål, som er helt uafhængigt af Bak Rosettene kritik af hundeklubber:
Hvordan kan den samme hund på den ene side stå med 0,0 % indavl i den officielle registrering, mens en udvidet analyse af den eksisterende slægt viser en væsentligt højere indavlsgrad?
Det er et spørgsmål om data, beregningsmetoder og kvalitetssikring.
Det betyder ikke nødvendigvis, at stambogen er forkert
Det er vigtigt at understrege.
En stambog, der viser 0,0 %, behøver ikke være forkert inden for den metode, der er anvendt til beregningen.
Men hvis der eksisterer yderligere registrerede generationer, som kan dokumentere nære slægtskabsforhold, er det relevant at spørge, hvorfor disse oplysninger ikke indgår i en mere omfattende beregning.
For der er stor forskel på:
“Der er 0,0 % indavl.”
og
“Der er ikke registreret indavl inden for det datagrundlag, som denne beregning anvender.”
De to udsagn er ikke nødvendigvis det samme.
Og for en opdrætter, en hvalpekøber eller en organisation, der arbejder med racens fremtid, kan den forskel være meget vigtig.
Når stambogen ser forgyldt ud
Det samme gælder, når man ser på en hunds stamtavle som helhed.
En hund kan have:
flotte forfædre,
championtitler,
internationale resultater,
kendte blodlinjer
og en meget imponerende stambog.
Men hvis de samme hunde og de samme linjer går igen og igen længere tilbage i stamtavlen, kan den genetiske variation være betydeligt mindre, end det umiddelbart ser ud til.
Det er her, man er nødt til at gå længere end det visuelle.
Man må følge linjerne.
Se på slægtskaberne.
Beregne indavlen over flere generationer.
Og undersøge, hvor stor en del af racens genpool enkelte hunde og familier reelt kommer til at repræsentere.
Fra rosetter til genetik
Her opstår et helt andet – men vigtigt – spørgsmål.
Hvis bestemte hunde bliver meget succesfulde på udstillinger, kan de naturligt blive populære i avlen.
Jo flere afkom de får, jo større bliver deres genetiske indflydelse.
Hvis deres afkom igen bruges meget, kan de samme gener hurtigt komme til at fylde en stor del af racens samlede genpool.
Det behøver ikke være resultatet af dårlig vilje.
Det kan være resultatet af noget så simpelt som, at mange opdrættere ønsker at bruge de hunde, der bliver betragtet som de bedste.
Men genetisk kan konsekvensen stadig være en smallere genpool.
Derfor er det værd at stille et andet spørgsmål:
Er den hund, der vinder mest, nødvendigvis også den hund, der bør have størst genetisk indflydelse på racens fremtid?
Det er ikke et spørgsmål, som en roset kan besvare.
To forskellige spor – men et fælles spørgsmål
Det er vigtigt at holde tingene adskilt.
Bak Rosettene beskæftiger sig med hundeklubverdenen, dens kultur, magtstrukturer, åbenhed, medlemsdemokrati, habilitet og de erfaringer, profilen selv beskriver.
Spørgsmålene om den konkrete hund, stambogens beregning og den genetiske indavl er et yderligere spor.
Men sporene mødes ét sted:
Behovet for at kigge bag det, der umiddelbart bliver præsenteret.
I klubben kan det være nødvendigt at kigge bag de officielle beslutninger.
I økonomien kan det være nødvendigt at kigge bag tallene.
I medlemsdemokratiet kan det være nødvendigt at kigge bag de formelle procedurer.
Og i avlen kan det være nødvendigt at kigge bag stamtavlen.
Det er måske kun toppen af isbjerget
Det er netop derfor, debatten kan være større, end den først ser ud til.
Bak Rosettene sætter fokus på den organisatoriske del af hundeverdenen.
Men når først man begynder at stille spørgsmål, dukker der flere op.
Hvordan beregnes indavl?
Hvor mange generationer anvendes?
Hvilke data findes allerede?
Hvorfor anvendes nogle data og ikke andre?
Hvor stor genetisk indflydelse har populære avlshunde?
Hvor meget genetisk variation har racen reelt tilbage?
Og hvordan sikres det, at udstillingssucces ikke automatisk bliver lig med genetisk succes?
Det er spørgsmål, der fortjener seriøse svar.
For bag rosetterne findes der en hel virkelighed
En roset er synlig.
En championtitel er synlig.
En stambog er synlig.
Men genetisk variation er ikke synlig.
Indavl er ikke synlig på samme måde.
Magtstrukturer er ikke synlige.
Klubkultur er ikke synlig.
Og konsekvenserne af dagens avlsbeslutninger bliver måske først tydelige mange år senere.
Derfor er det værd at kigge bag rosetterne.
Ikke nødvendigvis for at finde fejl.
Ikke nødvendigvis for at finde syndere.
Men for at finde hele historien.
Det er det, der gør Bak Rosettene interessant som profil.
Den rejser spørgsmål om det, der sker bag facaden i hundeklubverdenen.
Og når man først har kigget der, er det svært ikke også at stille de næste spørgsmål:
Hvad gemmer sig bag stambogen?
Hvad gemmer sig bag indavlstallene?
Og hvad gemmer sig egentlig bag de hunde, der år efter år bliver fremhævet som de bedste?
For måske er rosetterne kun begyndelsen.
Og måske er det, vi kan se, kun toppen af isbjerget.
