Når man ser en Pomeranian for første gang, er det ikke til at tage fejl: denne lille hund ser ud som en fluffet mini-løve med attitude! Racens karakteristiske udseende er en af hovedårsagerne til, at så mange forelsker sig ved første blik. Men bag det nuttede ydre gemmer der sig en kompleks struktur og en enorm variation.
Den kompakte og kvadratiske krop
En Pomeranian er en lille hund, men den skal ikke være spinkel. Den ideelle Pom har en kompakt, kvadratisk bygning, hvor kroppens længde fra skulder til hale er omtrent lig højden fra jorden til skulderen. Benene er korte og lige, brystkassen er veludviklet, og bagpartiet er muskuløst.
Hovedet er relativt lille i forhold til kroppen, men med tydelige proportioner – ikke for rundt og ikke for langt. Ørerne er små, trekantede og står oprejst, hvilket giver et opvakt og vågent udtryk.
Den berømte pels – dobbeltdækket og dramatisk
Pomeranianens pels er racens stolthed. Den består af to lag:
-
En blød og tæt underuld, som holder hunden varm og giver fylde.
-
En længere, lige og grovere yderpels, som står ud fra kroppen og skaber det ikoniske “puffede” look.
Man taler ofte om en “løvemanke” – den fyldige pels rundt om halsen og brystet, som især er fremtrædende hos hanhunde. Halen er højtsat og bæres stolt op over ryggen, dækket i en fjerlet fane af pels.
For at opnå det rette look kræver pelsen jævnlig pleje – noget vi kommer tilbage til i et senere blogindlæg.
Øjne – små vinduer til en stor personlighed
Pomeranianens øjne er typisk mørke, mandelformede og meget udtryksfulde. De sidder ikke for tæt og ikke for langt fra hinanden. Øjenudtrykket er ofte nysgerrigt, vågent og til tider lidt frækt – nøjagtig som racens temperament.
Hos visse farvevarianter, som merle eller isabella, kan øjnene være blå eller delvis blå – det giver et ekstra eksotisk præg, men det kan også være forbundet med sundhedsrisici (mere om det i sundhedsbloggen).
Størrelse og vægt – lille, men ikke skrøbelig
Den gennemsnitlige Pomeranian vejer mellem 1,8 og 3,5 kg, og højden ligger omkring 18–24 cm ved skulderen. De er små, ja – men de skal føles solide og velbyggede, ikke som skrøbelige legetøjshunde.
Det findes dog større individer, ofte kaldet “throwback Pomeranians”, som kan veje 4–6 kg eller mere. De har arvet flere gener fra de større forfædre og er helt sunde – bare ikke standard i udstillingsverdenen.
Et regnbuespektrum af farver
Pomeranians findes i flere farver end næsten nogen anden hunderace. Der er ikke bare variation i nuancer, men også i mønstre og kombinationer. Nogle af de mest almindelige og populære farver inkluderer:
-
Orange – den klassiske “teddy bear”-farve
-
Sort – dyb og blank
-
Hvid – sjælden og iøjnefaldende
-
Creme, chokolade, blå, sable – alle med deres egne nuancer
-
Parti-color – to eller flere farver, med hvid som base
-
Merle – marmorering i pels og eventuelt blå øjne
-
Tan markings, brindle, og isabella – endnu flere variationer!
Farve har ingen indflydelse på temperament, men kan påvirke sundhed, især ved visse avlskombinationer.
En levende bamse – men med karakter
Det visuelle indtryk af en Pomeranian er uimodståeligt. De ser ud som noget, man kunne vinde i en forlystelsespark – men lad dig ikke narre. Under den bamseagtige pels gemmer sig en skarp hjerne, en stærk vilje og en stor personlighed.
Det er netop kombinationen af ydre og indre kvaliteter, som gør racen så elsket – og som kræver, at vi som ejere sætter os ind i, hvordan vi bedst passer på vores lille fluffede følgesvend.
Tilføj kommentar