Hunde er ikke byttevarer – og det er på tide, at vi siger det højt!

Date:

Der er i øjeblikket flere opdrættere, der reagerer på en udvikling, vi desværre ser oftere og oftere: Alt for mange voksne hunde bliver forsøgt afleveret, returneret eller omplaceret, fordi ejeren pludselig ikke længere ønsker at have hund.

Hos os taler vi naturligvis primært om Pomeranian, men dette er på ingen måde et problem, der er begrænset til én bestemt race. Det gælder hunde generelt, uanset størrelse, race eller alder.

Vi hører historier om hunde, der ønskes afleveret, fordi de hopper op på mennesker, fordi de snorker, fordi de ikke opfører sig præcis som forventet, eller fordi de reagerer på børn, som ikke har lært at omgås hunden ordentligt.

Og vi er nødt til at tale om det.

En hund er ikke en sofa, en mobiltelefon eller et produkt, man kan returnere, fordi man har fortrudt sit køb eller ikke længere synes, at det er så hyggeligt at have hund, som man forestillede sig.

Når du anskaffer dig en hund, tager du ansvar for et levende individ. Et individ med følelser, behov, grænser, vaner og en personlighed, som ikke nødvendigvis passer perfekt ind i dine forventninger.

Det ansvar bør man forstå, inden man køber hund – ikke først, når problemerne opstår.

En hund er ikke en vare med åbent køb

Når du køber en hund, køber du ikke en vare, som du kan afprøve i nogle uger og derefter levere tilbage, hvis den ikke lever op til dine forventninger.

Vi hører om hunde, der ønskes returneret, fordi de hopper op på mennesker, når de hilser. Men det er en helt almindelig adfærd hos hunde. Det kan være et udtryk for glæde, begejstring og forventning. Ja, det kan naturligvis trænes, hvis man ikke ønsker denne adfærd, men det er ikke i sig selv et tegn på, at hunden er forkert, ødelagt eller dårligt opdrættet.

Vi hører også om hunde, der ønskes afleveret, fordi de bjeffer, fordi de er aktive, fordi de ikke altid gør, som ejeren ønsker, eller fordi de har vaner, som ejeren ikke bryder sig om.

Og vi har faktisk også hørt om hunde, der ønskes returneret, fordi de snorker!

Hør nu, folkens. Hunde er levende væsener. De har deres egen personlighed, deres egne vaner og deres egne måder at udtrykke sig på. Det er en del af det at have hund.

Du som ejer er forpliktet til å reagere, hvis en hund har adfærd, der kræver træning, vejledning eller måske en veterinær undersøgelse. Men almindelig hundeadfærd er ikke en mangel, og det er ikke opdrætterens ansvar, at køber pludselig opdager, at hunden faktisk er en hund.

Når hunden snapper efter børn – så skal vi også se på de voksnes ansvar

Dette er et emne, vi mener, der skal tales langt mere åbent om.

Det er forældrenes ansvar at lære børn, hvordan de skal omgås hunde. Det er de voksnes ansvar at sørge for, at børn og hund ikke overlades til hinanden uden forsvarligt opsyn. Og det er de voksnes ansvar at forstå, at en hund har grænser, ligesom vi mennesker har.

Desværre oplever vi også alt for ofte, at forældrene ikke selv erkender, at det faktisk kan være børnene, der har overskredet hundens grænser, og at hundens reaktion er opstået som følge af den situation, den er blevet udsat for.

Vi kender vel alle den klassiske sætning:

“Det er ikke mine børn, de kan sagtens finde ud af det!”

Med al respekt for forældre – vi synes naturligvis alle, at vores egne børn er dygtige, søde og godt opdragede. Men det er også vigtigt at kunne se sine egne børn med realistiske øjne. Vores børn er ikke perfekte. De kan misforstå situationer, være for ivrige, glemme reglerne eller handle impulsivt. Det gælder alle børn, også vores egne.

Det er ikke en kritik af børn. Børn er børn, og de skal lære. Men netop derfor er det de voksnes ansvar at være til stede, vejlede og gribe ind, før en situation udvikler sig.

En hund er ikke en krammebamse, som skal tåle alt, hvad et barn finder på.

Børn kan være højlydte, hurtige, uforudsigelige og fysisk pågående. De kan klemme hunden, trække i pelsen, løfte den, forstyrre den, når den sover, tage dens legetøj eller mad, følge efter den, når den forsøger at gå væk, eller insistere på at lege, når hunden egentlig ønsker ro.

En hund, der bliver presset gentagne gange, kan vise flere signaler, før den reagerer:

  • Den vender hovedet væk.
  • Den forsøger at gå væk.
  • Den slikker sig om munden.
  • Den gaber.
  • Den bliver stiv i kroppen.
  • Den lægger ørerne tilbage.
  • Den forsøger at undgå kontakt.
  • Den knurrer.
  • Den snapper.

Knurren eller snapping kan være advarsler om, at hunden oplever en situation som ubehagelig, truende eller overvældende. Det betyder naturligvis ikke, at snapping skal bagatelliseres. Sikkerheden skal altid komme først. Men vi er også nødt til at forstå, hvorfor reaktionen opstod, og hvad der skete forud.

Vi, der står bag denne side, har mange års erfaring med Pomeranian. Vi har gennem årene haft – og har fortsat – flere Pomeranians i vores opdræt og på vores hundehotel end de fleste, og vi har derfor et indgående kendskab til racen, dens temperament, adfærd og behov.

Vi kan derfor ikke genkende den generelle påstand om, at Pomeranians går rundt og snapper efter mennesker uden grund. En hund reagerer som regel på noget, og det er vigtigt, at vi som mennesker også forsøger at forstå, hvad der ligger bag en reaktion, frem for automatisk at placere skylden hos hunden.

Det betyder naturligvis ikke, at ingen Pomeranian kan have adfærdsproblemer, eller at snapping aldrig kan opstå. Men det betyder, at vi ikke bør ignorere situationen, hundens signaler, hvordan den er blevet håndteret, eller de omstændigheder, der gik forud.

Hvis et barn konstant overskrider hundens grænser, og de voksne ikke griber ind, er det ikke fair at placere hele ansvaret hos hunden, når den til sidst reagerer.

Det er de voksne, der har ansvaret for at forebygge sådanne situationer.

Hunden har krav på ro og mulighed for at trække sig tilbage

En hund har brug for søvn, ro og pauser. Den skal kunne spise i fred, hvile uden at blive forstyrret og have mulighed for at trække sig tilbage, når den ikke ønsker kontakt.

Det er heller ikke blot vores personlige holdning som hundeejere eller opdrættere. I § 45 i bekendtgørelsen om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde stilles der krav om, at hundenes opholdsrum skal være forsvarligt indrettet og tilgodese deres behov for bevægelse og naturlig udfoldelse. Derudover skal miljøet blandt andet indeholde mulighed for, at hundene kan søge skjul.

En hund skal med andre ord have mulighed for at trække sig væk og søge et sted, hvor den kan få fred.

Det er særligt vigtigt i familier med børn. Hundens kurv, soveplads eller andet tilflugtssted bør være et område, hvor børnene lærer, at hunden ikke må forstyrres.

Ingen kram, ingen løft, ingen leg og ingen forsøg på at få hunden til at komme ud, når den har valgt at trække sig tilbage.

Når hunden søger væk, skal vi respektere det. Det er ikke hundens opgave at blive ved med at tolerere kontakt, som den ikke ønsker. Det er vores opgave som voksne at sørge for, at dens grænser bliver respekteret.

En lille Pomeranian er ikke mindre værd, har ikke færre behov og har ikke mindre ret til at blive respekteret, blot fordi den er lille, sød og fluffy.

Du har ikke automatisk returret på en hund

Det er også vigtigt at skelne mellem juridiske forhold og det at fortryde et køb.

Der findes ikke en generel, returret på en hund, fordi du har ombestemt dig, fordi hunden har en vane, du ikke bryder dig om, fordi den ikke passer ind i din livsstil, eller fordi du synes, det er mere krævende at være hundeejer, end du havde forestillet dig.

Hvis der foreligger en faktisk mangel efter de relevante købsregler, er det naturligvis en anden sag. Oplysninger givet før købet, aftalevilkår og omstændighederne omkring købet skal vurderes konkret.

Men det at opdage, at hunden er et levende individ med helt normale egenskaber, er ikke det samme som at opdage en juridisk mangel.

Det er ikke sådan, at man automatisk kan kræve, at opdrætteren tager hunden tilbage, fordi man ikke længere ønsker at have den.

Og netop derfor er det så vigtigt, at du tænker grundigt over hundekøbet, inden du træffer beslutningen.

Opdrætteren er ikke en problemløser for alle livets ændringer

En seriøs opdrætter vil naturligvis bryde sig om de hunde, der er født hos dem. Mange opdrættere bruger enormt meget tid, kærlighed, arbejde og økonomiske ressourcer på deres hunde og hvalpe.

De ønsker, at hvalpene skal få gode, trygge og stabile hjem.

Mange opdrættere vil også hjælpe, hvis en hund havner i en vanskelig situation. Nogle har aftaler om at bistå med omplacering, og enkelte vælger at tage hunde tilbage, hvis det er nødvendigt for hundens bedste.
I så fald er der tale om et aftalt tilbagekøb, som normalt ikke overstiger 50 % af købesummen, og som skal være tydeligt beskrevet i købsaftalen.

Men der er forskel på at hjælpe en hund i en vanskelig situation og på at være en gratis returordning for mennesker, der ikke har tænkt ansvaret igennem.

Opdrætteren kan ikke forventes at være ansvarlig for:

  • At køberen ikke har sat sig ind i racens behov, herunder racetypiske træk og adfærd.
  • At køberen ikke har trænet hunden.
  • At køberen ikke har sat grænser for børnene.
  • At køberen forventer en hund uden almindelig hundeadfærd.
  • At køberen ikke kan acceptere hundens lyde, vaner eller personlighed.
  • At køberen pludselig synes, at hundehold er mere krævende end forventet.
  • At køberen har ændret mening om at have hund.

Det betyder ikke, at opdrættere skal være ligeglade. Tværtimod. Vi skal naturligvis bryde os om hundene og deres fremtid.

Men ansvaret for hunden stopper ikke ved opdrætterens dør. Det begynder hos den, der vælger at tage hunden ind i sit hjem.

Før du køber hund, bør du stille dig selv nogle spørgsmål

Har du tid til en hund, også når du er træt?

Er du villig til at bruge tid på træning, socialisering og opdragelse?

Har du forståelse for, at hunden kan have behov, som ikke passer med dine planer?

Er du forberedt på veterinærudgifter?

Er du villig til at lære dine børn, hvordan de skal omgås hunden?

Kan du acceptere, at hunden har sin egen personlighed, og at den ikke nødvendigvis bliver, som du havde forestillet dig?

Hvad sker der, hvis du flytter, får et nyt job, bliver syg, får børn eller oplever ændringer i familien?

Har du tænkt på, at dette ansvar kan vare i 10, 15 eller måske endnu flere år?

Dette er spørgsmål, du bør stille dig selv før hundekøbet, ikke efter.

Hunde er ikke byttevarer

Vi opdrættere kan ikke skabe perfekte hunde, der er tilpasset alle menneskers forventninger. Det kan ingen.

Vi kan arbejde med sundhed, genetik, temperament, socialisering og gode opvækstforhold. Vi kan gøre vores bedste for at finde de rigtige hjem. Vi kan informere, vejlede og følge op.

Men vi kan ikke tage ansvar for, at mennesker ikke sætter sig ind i, hvad hundehold faktisk indebærer.

En hund er ikke en vare, du bytter, fordi den ikke passer til din livsstil, dine forventninger eller din hverdag.

Den er et levende individ, som har knyttet sig til dig. Den stoler på dig. Den er afhængig af dig.

Når du vælger at købe en hund, vælger du også at tage ansvar for det liv.

Så tænk, før du køber hund. Lær, før du køber hund. Forbered dine børn, før du køber hund. Og når du først har valgt at tage en hund ind i familien, så vær voksen nok til at tage ansvar for den.

Hunde er ikke byttevarer. De er et ansvar, en forpligtelse og et liv, der fortjener mere end at blive afleveret tilbage, fordi vi mennesker ikke fik det, som vi havde forestillet os.

Ingen opdrætter kan love dig en færdig hund!

Ingen – INGEN – opdrætter kan love dig en trænet hund. Ingen opdrætter kan garantere, at en hund aldrig gør, aldrig hopper op, altid kommer, når du kalder, aldrig ødelægger noget, aldrig reagerer uhensigtsmæssigt eller altid opfører sig præcis, som du ønsker.

En 8 uger gammel hvalp er en BABY. Den er lige blevet taget fra sin vante verden og skal nu lære et helt nyt liv, nye mennesker, nye regler og nye omgivelser at kende.

Forvent ikke, at en 8 uger gammel hvalp kan alt. Den skal lære. Den skal udvikle sig. Den skal socialiseres, trænes og vejledes. Og det er dit ansvar som hundeejer.

Tænk lidt over det: Du forventer måske, at en 8 uger gammel hvalp skal kunne forstå, hvad du vil, være renlig, gå pænt i snor, være alene, komme når du kalder og ikke lave fejl.

Men dit eget barn kan hverken gå eller tale det første år. Ingen forventer, at et spædbarn skal kunne forstå regler, opføre sig hensigtsmæssigt eller tilpasse sig alle situationer fra dag ét.

Hvorfor forventer vi så nogle gange det samme af en lille hvalp?

Brug sund fornuft. En hund er ikke færdiguddannet, når den forlader opdrætteren. Opdrætteren giver hvalpen et fundament. Resten er et samarbejde mellem dig og hunden, som kræver tid, tålmodighed, træning og forståelse.

En hvalp er ikke et færdigt produkt. Den er et lille liv under udvikling.

P.S.
Hvis en opdrætter lover dig alt dette – en færdigtrænet hund, en hund der aldrig gør, aldrig hopper, aldrig laver fejl og altid opfører sig præcis, som du ønsker – så bør der ringe nogle alarmklokker.

En opdrætter kan arbejde målrettet med sundhed, temperament, socialisering og hvalpenes tidlige udvikling. Men ingen kan garantere, hvordan en hund udvikler sig, eller hvordan den vil reagere i alle fremtidige situationer.

Hvis nogen lover dig en perfekt hund, bør du tænke dig grundigt om, før du køber hund hos dem.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Share post:

Nyhedsbrev

Seneste

Har du læst disse?

Bak Rosettene – når rosetterne kun er begyndelsen

Facebook-profilen Bak Rosettene stiller kritiske spørgsmål om hundeklubber, magt, åbenhed og medlemsdemokrati. Men det er kun ét spor. Når man ser videre på stambøger, indavlsberegninger og genetisk variation, opstår en række nye spørgsmål om, hvad der egentlig gemmer sig bag rosetterne.

Pomeranian International Registry

En stamtavle fortæller noget om din Pomeranian – men hvad kan du ellers kontrollere? Læs om Pomeranian International Registry og hvordan hvalpekøbere og opdrættere kan bruge registret.

Kendte personer med Pomeranian

Fra Dronning Victoria og historiske kunstnere til Paris Hilton, Hollywood-stjerner og moderne influencere – Pomeranianen har gennem århundreder været en favorit blandt kendte personer. Se vores store liste over berømte Pomeranian-ejere, deres hunde og historierne bag dem.

Hvor finder man verdens bedste pomeranian?

Hvor finder man egentlig verdens bedste pomeranian? For nogle handler det om udstillingstitler og championlinjer, mens andre lægger størst vægt på sundhed, temperament og genetisk diversitet. Moderne opdrættere arbejder i stigende grad med HBB (Health Before Beauty), DNA-analyser, DLA-profiler og ansvarligt avlsarbejde for at skabe sunde og velfungerende hunde til fremtidige generationer.